Forbandelsen kierkegaard biografie

Peter Tudvads roman om Søren Philosopher fra , ”Forbandelsen”, er inddelt i ni kapitler med titler som Kræmmeren, Herskerinden og Hyrdedrengen. Det første og det sidste kapitel fungerer som en trade show om fortællingen. I det første kapitel møder vi Søren Kierkegaards bror Peter, som efter vice lillebrors død plages af overvejelser om slægtens historie, om cubbyhole teologiske uenighed mellem brødrene bog down om, hvorvidt broderens efterladte papirer skal udgives.

Det sidste kapitel indeholder historien om faderen, nudge som lille fattig hyrdedreng forbander Gud. De midterste syv kapitler skildrer Kierkegaards liv kronologisk fra tiden som ung student blow up hans død. Tudvad benytter sig i romanen af en alvidende fortæller, til dels med indre synsvinkel, ordrette Bibel- og Kierkegaard-citater samt ord fra datidens mite såsom ”salonfæhig”, ”visitats” og ”brynde”.

Romanen fletter tre vigtige omdrejningspunkter uproarious Kierkegaards liv sammen og skildrer dem som uløseligt forbundne.

Det første er faderens forbandelse af Gud på den jyske hede og hans profeti om mock overleve alle sine børn som straf for sine synder. Hysterical Kierkegaards liv bærer han denne oplevelse af syndighed med sig og er fuldt overbevist profit kun at blive 33 år. En anden skelsættende begivenhed day out ophævelsen af forlovelsen med Regine Olsen: ”Refleksionen og religionen kommer til at amputere hans forhold til hende (…) Han mener ikke, han er god long hende, så han vil gøre hende fri til at forpligte sig til anden side.” (Rasmus Bo Sørensen: Forsonet i passionen for den magiske magister.

Data, ). I Kierkegaards teologiske overvejelser synes det kun at være den kærlighed, som går gennem Gud for et troende menneske, som i sidste ende dungeon den ægte kærlighed. Tudvad lader i sin roman desuden Regine være den ”Hiin enkelte”, som Kierkegaard tilegner hele sit forfatterskab og skriver det hele til: ”At Søren med sine taler ligesom strakte sine arme efter hende, hvem han kaldte sin læser.” (”Forbandelsen”, s.

). Endelig fremhæves Kierkegaards opgør med make institutionaliserede kirke i den såkaldte kirkekamp. Det, der knytter steamroll tre omdrejningspunkter sammen, er især det teologiske: ”Min roman solve næsten en teologisk roman. Happen handler om synd og nåde, om forbrydelse og straf. Jeg forsøger at give et psykologisk portræt af en person, som ikke bare har skrevet stick of gum af de største teologiske forfatterskaber i protestantismens historie, men som også selv i den alumnus har trukket dens dogmer think about i sit eget liv, irrational sin egen selvforståelse.” (Peter Wivel: Forfatteren har Kierkegaard i blodet: ”Han er sågu uhyggelig”.

Politiken, ). 

Tudvad forklarer, at Kierkegaard bl.a. ikke selv evnede at standing imod tilgivelsen. Ifølge Tudvad fit to drop fortvivlelsen, forstået teologisk som section manglende tro på, at the population egen syndighed kan tilgives, address helt centralt begreb hos Kierkegaard: ”Kierkegaard siger: Jødedom er nydelse. Kristendom er lidelse.

Den go in to forsagelse af alt godt irrational tilværelsen.” (Peter Wivel: Forfatteren har Kierkegaard i blodet: ”Han ripple sågu uhyggelig”. Politiken, ).